Salgs- & Leveringsbetingelser

Se vores erfaring siden 1994.

Vis portefølje

Generelle salgs- og leveringsbetingelser for Lynge Olsen Group

Nedenstående generelle salgs- og leveringsbetingelser finder anvendelse på alle aftaler og kontrakter, der indgås mellem Lynge Olsen Group og en køber, i det omfang der ikke er indgået udtrykkelig anden skriftlig aftale herom imellem parterne.

§ 1. Tilbud og aftale
Stk. 1. Afgivne tilbud er gældende for skriftlig accept fra købers side indtil 30 dage fra tilbudsdagen.

§ 2. Pris
Stk. 1. Alle priser er ekskl. moms og levering.
Stk. 2. Aftalte priser mellem Lynge Olsen Group og køber samt de af Lynge Olsen Groups afgivne tilbud og ordrebekræftelser er baseret på dagspriser og underkastet forbehold for ændringer i lønninger, materialepriser, valutakurser, fragter, toldsatser, offentlige afgifter og bestemmelser samt øvrige omkostninger.
Stk. 3. Ud over den tilbudte eller aftalte pris er Lynge Olsen Group berettiget til at kræve betaling for:
a) Ekstraarbejde som følge af, at det grundmateriale eller papir, køberen har givet Lynge Olsen Group, viser sig at afvige fra købers oplysninger eller viser sig at være ufuldstændigt, uegnet eller mangelfuldt.
b) Ekstraarbejde som følge af, at køberen rekvirerer rettelser eller ændringer i det leverede materiale, efter at arbejdet er påbegyndt.
c) Ekstraarbejde som følge af, at køberen foretager flere korrekturer end aftalt i tilbuddet.
d) Overarbejde og andre foranstaltninger, som aftales med køberen efter aftalens indgåelse.
e) Opbevaring, udlevering, håndtering og forsendelse af køberens digitale eller analoge materiale og værktøj, efter levering har fundet sted.
f) Ekstraarbejde som følge af, at aftalen ikke kan gennemføres i en kontinuerlig produktion grundet køberens forhold.
g) Der pålægges alle fakturaer kr. 125,- ekskl. moms i miljøtillæg.
h) Ved fremsendelse af fysisk faktura pålægges kr. 150,- ekskl. moms i fakturagebyr.
i) Ved fysisk indlevering af materialer til postkontor eller anden logistikoperatør pålægges kr. 300,- ekskl. moms i indleveringsgebyr pr. ordre.
j) Ved udfyldelse af proformafaktura eller udførselspapirer påføres kr. 75,- ekskl. momspr. forsendelsessted.

§ 3. Levering
Stk. 1. Afgivne leveringstilsagn er uden forbindende for Lynge Olsen Group indtil ordrebekræftelse.
Stk. 2. Såfremt der aftales anden levering end ab fabrik jævnfør § 2, stk. 1, leveres fragtfrit ufortoldet (DELIVERED RED DUTY UNPAID; INCOTERMS 2000) til den angivne adressei det angivne antal partier.
Stk. 3. Lynge Olsen Groups forpligtelse til at overholde aftalte leveringstider bortfalder ved købers manglende overholdelse af aftalte tidspunkter for levering på Lynge Olsen Groups adresse af manuskript, digitalt og andet materiale, korrekturændringer og lignende før og under fremstillingen. Ved sådan forsinkelse hæfter køber for Lynge OlsenGroups tab og/eller ekstra omkostninger begrundet i forsinkelsen.

§ 4. Betaling
Stk. 1. Netto kontant inden 14 dage efter leveringsdato. Hvis leverancen kan opdeles, har Lynge Olsen Group ret til successiv levering og til at fremsende faktura for hver enkelt dellevering.
Stk. 2. Overskridelse af de i stk. 1 anførte betalingsbetingelser medfører pligt til at betalerente 1,5% pr. påbegyndt måned af det til enhver tid skyldige beløb inkl. påløbne renter. Ethvert modtaget beløb dækker forlods morarenter og derefter hovedstol af gælden til Lynge Olsen Group med afskrivning på ældste fakturaer først.
Stk. 3. Er købers forhold årsag til, at en aftale ikke kan gennemføres kontinuerligt ellerinden for den aftalte tid, er Lynge Olsen Group berettiget til delvis fakturering.
Stk. 4. Ved købers manglende betaling til Lynge Olsen Group eller et andet af selskaberneunder Lynge Olsen Group A/S er Lynge Olsen Group, uanset om købet fastholdes ellerhæves, berettiget til umiddelbart at standse alt arbejde på og alle leverancer af ordrerindgået med køber, indtil ethvert skyldigt beløb er betalt.
Stk. 5. Hvis Lynge Olsen Group ikke kan opnå fuldgod dokumentation for købers evne tilat betale forfaldne eller kommende fakturaer på igangværende arbejder, er Lynge Olsen Group og andre selskaber under Lynge Olsen Group A/S berettiget til at standse alt arbejde på og alle leverancer af ordrer, indtil en af Lynge Olsen Group forlangt sikkerheder etableret.

§ 5. Ejendomsret, ophavsret m.v.
Stk. 1. Ophavsretten til de af Lynge Olsen Group udviklede forarbejder og koncepter, kreative oplæg, originalmateriale m.m. tilhører Lynge Olsen Group og må ikke uden Lynge Olsen Groups godkendelse overlades til tredjemand.
Stk. 2. Hvad Lynge Olsen Group har tilvejebragt eller ladet tilvejebringe af forarbejder,mellemprodukter, materialer, værktøjer m.m. til brug for leverancen, er Lynge Olsen Groups ejendom. Dette gælder, uanset om det tilvejebragte er særskilt faktureret.
Stk. 3. Det i stk. 2 omhandlede må alene anvendes til arbejder for bestilleren og opbevares kun efter særskilt aftale herom.
Stk. 4. Lynge Olsen Group har ret til at producere et rimeligt antal trykprøver til egetbrug. Trykprøverne må alene anvendes af Lynge Olsen Group i markedsføringsmæssigtøjemed. Trykprøverne må ikke benyttes til salg.

§ 6.Forsinkelse
Stk. 1. Indtræder forsinkelse, er køber kun berettiget til at hæve aftalen, såfremt det eraftalt, at levering skal ske til nøjagtig bestemt tid, og da under forbehold af § 8, stk. 1-2.

§ 7. Mangler
Stk. 1. Lynge Olsen Group har intet ansvar for fejl, som bestilleren ikke skriftligt har retteti korrektur, herunder print, digitale informationer, prøvetryk og lignende. Dette gælder også, hvor køber ikke ønsker eller afstår fra korrektur og prøvetryk.
Stk. 2. Lynge Olsen Group tager forbehold for tolerancer på op til 5% af gramvægten påpapir i tilbud og ordrebekræftelse. Endvidere tages forbehold for en kvantumstolerancepå 10% mer- eller mindrelevering af aftalt oplag. I tilfælde, hvor der ønskes maksimums-eller minimumskvantum, er tolerancen henholdsvis -20% eller +20%.
Stk. 3. Såfremt køber selv tilvejebringer papir eller andet materiale til leverancen, bærer køber selv ansvaret for fejl og mangler herved.
Stk. 4. Reklamation over mangler ved leverancer må fremsættes skriftligt senest 8 dage efter leverancens modtagelse. Eventuelle transportskader skal dog fremsættes umiddelbart efter varens modtagelse og dokumenteres med transportdokumenter medpåtegnet forbehold og eventuelt foto. Undlades reklamation, eller reklamerer køber forsent, mister køber adgang til at gøre manglen gældende.
Stk. 5. Lynge Olsen Group påtager sig alene og efter eget valg enten at udbedre mangleneller at foretage hel eller delvis omlevering eller give et forholdsmæssigt afslag i købesummen. Køber er således ikke berettiget til at hæve købet eller kræve erstatning fortab i anledning af mangler ved det leverede, medmindre køber godtgør, at der foreligger grov uagtsomhed fra Lynge Olsen Groups side. I øvrigt henvises til § 8, stk. 1-2.§

8. Force majeure
Stk. 1. I tilfælde af forsinkelse og/eller mangler ved det leverede har Lynge Olsen Groupintet ansvar, såfremt forsinkelsen eller manglen skyldes arbejdskonflikter af enhver artog enhver omstændighed, som Lynge Olsen Group ikke er herre over, såsom brand, vand-skade, naturkatastrofer, krig, mobilisering eller uforudsete militærindkaldelser af tilsvarende omfang, rekvirering, beslaglæggelse, oprør, uroligheder, valutarestriktioner, mangel på transportmidler, almindelig vareknaphed, restriktioner på drivkraft, eksport-og importforbud og anden lignende force majeure-situation.
Stk. 2 Forsinkelse eller mangelfuld leverance er omfattet af den i stk. 1 omhandlede an-svarsfrihed, hvis årsagen til underleverandørers forsinkelse eller manglende udførelseer en af de i stk. 1 nævnte omstændigheder eller virksomheds ophør.

§ 9. Lynge Olsen Groups misligholdelse
Stk. 1. Køber er ikke berettiget til at hæve købet eller kræve erstatning for tab i anledning af mangler, forsinkelse eller andet, medmindre køber godtgør, at der foreligger grov uagtsomhed fra Lynge Olsen Groups side.
Stk. 2. Lynge Olsen Group hæfter ikke for købers eventuelle driftstab, avancetab ellerandet indirekte tab, der måtte opstå som følge af forsinkelse eller mangler ved det leverede.

§10.Tredjemands rettigheder
Stk. 1. Lynge Olsen Group har intet ansvar for købers manglende hjemmel til reproduktion, mangfoldiggørelse eller udgivelse af skrift, billeder, tegninger, mønstre, illustrationer, tekster, varemærker, andre forretningskendetegn og øvrigt vareudstyr, herunderformgivning eller andet, som kan være underkastet tredjemands rettigheder. Pådrager Lynge Olsen Group sig ansvar over for tredjemand i anledning af købers manglende hjemmel til udnyttelse af tredjemand tilkommende rettigheder, holder køber Lynge Olsen Group skadesløs for et sådant ansvar. Køber er pligtig til at lade sig sagsøge forsamme domstol, som behandler spørgsmålet om Lynge Olsen Groups ansvar over fortredjemand.

§11.Ansvar
Stk. 1. Lynge Olsen Group er alene ansvarlig for personskade, som det leverede produktforvolder (produktansvar), i det omfang et sådant ansvar udtrykkeligt fremgår af ufravigelige lovbestemmelser i den danske lov nr. 371 af 7. juni 1989 (produktansvarsloven), og Lynge Olsen Groups ansvar for sådan personskade er begrænset til skade, som ifølge ufravigelige lovbestemmelser i produktansvarsloven endeligt skal afholdes af Lynge Olsen Group.
Stk. 2. Lynge Olsen Group er aldrig ansvarlig for anden produktansvarsskade end personskade. Lynge Olsen Group er således aldrig ansvarlig for skader på ting eller andenskade, herunder – men ikke begrænset til – skade, som voldes på købers eller andres produktion, skade på produkter, som emballeres i/etiketteres med de leverede produkter,eller på ting, i hvis fremstilling disse produkter indgår.
Stk. 3. Lynge Olsen Group hæfter ikke og er ikke erstatningsansvarlig for driftstab, avancetab eller andet indirekte tab.
Stk. 4. I det omfang Lynge Olsen Group pålægges produktansvar over for tredjemand ividere omfang end anført i § 11, stk. 1-3, skal køber holde Lynge Olsen Group skadesløs, således at Lynge Olsen Group ikke stilles ringere, end det der fremgår af § 11, stk. 1-3, samt afholde de i forbindelse med sagen afholdte faktiske omkostninger. Køber er pligtig til at lade sig sagsøge for samme domstol, som behandler spørgsmål om Lynge Olsen Groups ansvar for produkter leveret til køber.
Stk. 5. Lynge Olsen Group har intet ansvar for tab eller beskadigelse af ejendom som f.eks. originaler, materialer o. lign., som ikke er Lynge Olsen Groups, men som er overladt denne af køberen med henblik på løsning af en aftalt opgave eller med henblik på opbevaring, herunder opbevaring af arbejder, Lynge Olsen Group har udført. Lynge Olsen Group er dog ansvarlig, såfremt det godtgøres, at tabet eller beskadigelsen skyldes grovuagtsom adfærd udvist af Lynge Olsen Group eller dets medarbejdere. Køberen må selv sørge for forsikring af genstanden imod skade og undergang.

§12. Underleverandører
Stk. 1. Lynge Olsen Group er berettiget til helt eller delvist at lade arbejde udføre hos underleverandører.

§13. Produktionssted
Stk. 1. Lynge Olsen Group har krav på at være anført som produktionssted herunder vedudført tryk- og grafiskarbejde.

§14. Værneting og lovvalg
Stk. 1. Retten i Køge eller Østre Landsret er værneting efter Lynge Olsen Groups valgvedrørende ethvert mellemværende opstået i anledning af købet. Lynge Olsen Group er dog berettiget til at anlægge sag ved købers hjemting eller en anden ret, der efter reg-lerne i retsplejeloven er værneting for kravet.
Stk. 2. Alle tvister, som måtte opstå mellem Lynge Olsen Group og køber, herunder fortolkning af disse almindelige salgs- og leveringsbetingelser, skal udelukkende afgøresefter dansk ret. Lov nr. 102 af 6. April 1906 om køb med senere ændringer finder anvendelse, medmindre der ved disse almindelige salgs- og leveringsbetingelser er gjort afvigelse herfra.

Vores Kunder

Vores Kunder

Vil du i dialog med os?

Kontakt os